Internettet er ikke en ting, der har en form og størrelse som vi kan iagttage. Derfor må vi ofte bruge nogle billeder (metaforer) hvis vi vil forstå og forklare hvad internettet er. Billeder siger os ikke alle det samme, men jeg synes at de følgende tre metaforer tilsammen beskriver internettet rimelig godt.
Nogle har talt om internettet som en informationsmotorvej, men metaforen med et stort og kompliceret vejnet er bedre til at beskrive den mere tekniske side ved internettet. Internettet kan nemlig godt opfattes som et transportsystem bestående af store og små veje med forskellige køretøjer der flytter mennesker og gods rundt fra den ene adresse til den anden. På de store offentlige veje med flere spor kører der mange biler og det går hurtigt. Men der findes også små og mere private veje, hvor trafikken er meget beskeden og hvor man skal være kendt for at kunne finde rundt. Alle vejene er dog på én eller anden måde forbundet med hinanden.
Netop sådan er det også med internettet: der findes store internetportaler som næsten alle kender og bruger og der findes små private hjemmesider, som man kun kan finde hvis man kender den præcise adresse. Måske skal man endda bruge kodeord. Nogle veje kræver afgift af brugeren, mens andre er helt gratis. Sådan er det også på internettet.
Internettet kan også beskrives som et kæmpestort bibliotek - eller måske snarere et samarbejde mellem mange biblioteker sådan som vi kender det fra de danske folkebiblioteker. Alle bøger og tidsskrifter har deres særlige plads og nummer på bestemte hylder i bestemte afdelinger osv. Hver bog indeholder igen mange kapitler og afsnit. Nogle er store og tunge, mens andre er lette og fulde af billeder. For at finde en bog skal man kende dens titel eller katalognummer.
Sådan er det også med internettet. Det er et kæmpe bibliotek af information om stort og småt. Noget er med farver og billeder, mens andet blot er tekst. Men det findes alt sammen samlet i ét kæmpestort system, som er lige tilgængeligt overalt i verden.
Det billede jeg selv foretrækker at bruge er den store markedsplads midt i den travle storby. Tænk på de omrejsende kræmmermarkeder som hver sommer skyder op rundt omkring i landet. Disse markeder har udviklet sig til folkefester som tiltrækker alle slags mennesker. Man køber og sælger, diskuterer og småsnakker, der er underholdning, tivoli, spil, spåkoner, prædikanter osv.
På samme måde oplever vi at internettet tiltrækker mennesker fra hele verden i alle aldre. Internettet har nemlig også sine salgsboder, caféer og mødesteder, legepladser, spil, prædikanter, foreninger og alle mulige undholdningstilbud. Alle kan få lov at stille op og alle forsøger at tiltrække sig opmærksomhed fra de mange besøgende som ”surfer” på markedet.
Intenettet er altså andet end computere, protokoller og informationer. Internettet er også en slags kultur, et ”sted” med sit eget miljø og sin egen sjæl. Vi kalder det cyberspace - det digitale rum.
Især på 3 områder adskiller dette cyberspace sig fra den fysiske verden:
På internettet kan vi være anonyme. Internettet har ingen krop og det har brugerne på nettet heller ikke. Her kan vi altså være ret usynlige og vi bestemmer selv hvor meget vi vil afsløre af vores egentlige identitet. At vi kan bevæge os usete rundt på nettet betyder meget for vores tryghed ved at bruge internettet. Det betyder også at vi i nogle tilfælde opsøger steder og knytter kontakter som vi i den fysiske verden ville gå langt udenom. Dette er både positivt og negativt, men når det drejer sig om kristen mission giver dette netop mulighed for at komme i kontakt med mennesker vi ellers aldrig ville møde.
Selvom det kan lyde selvmodsigende så oplever mange en stærk personlig nærhed gennem kommunikationen på internettet. Internettet er på én gang så langt væk og så tæt på, det ophæver den geografiske afstand mellem mennesker og også de barrierer som sprog, udseende, omgivelser, mimik osv. skaber.
Fordi det alene er teksten og ordene der gælder på internettet, opleves det af mange som en befrielse, der baner vej for en åben og fortrolig nærhed, som vi måske ikke kan magte i det virkelige liv. Kombineret med anonymiteten har vi som kristne her en stærk mulighed for at formidle vores budskab uden mange af de traditionelt forstyrrende filtre.
I modsætning til vores fysiske tilværelse, så er vi på internettet ikke så afhængige af tid og sted. Internettet er tilgængeligt alle steder på alle tidspunkter. Et websted kan designes som et døgnåbent kirkecenter med bemanding alle døgnets 24 timer. Vi vælger selv hvornår og hvor vi vil besøge webstedet, og vi er ikke engang afhængige af at følge den struktur som "arkitekten" har designet stedet med. Vi vælger selv de sider / ressourcer, vi har lyst til, og sammensætter på denne måde vores egen individuelle oplevelse af et websted. På internettet sker vores kommunikationen i meget høj grad på modtagerens (den besøgendes) præmisser. Også det er med til at fremme trygheden ved brugen af internettet.
Internettet er på mange måder en verden og en kultur, hvor der udspiller sig et særligt liv og et miljø. Dette liv hænger nøje sammen med internettets teknik og de særlige værktøjer internettet giver os til at kommunikere med. Vi kan groft inddele disse i 4 overordnede værktøjer: epost, elektroniske opslagstavler, chat og hjemmesider (websteder)
Elektronisk post (email) er den mest brugte kommunikationsform på internettet. Det er også den ældste. Alle kan oprette én eller flere postadresser helt gratis og får dermed adgang til en elektronisk postkasse på én af internettets mange computere. Eposten kan skrives og læses ved hjælp af et særligt postprogram som enten ligger på ens egen computer (f.eks. Outlook) eller direkte på nettet (f.eks. Hotmail).
Epost er en hurtig og effektiv måde at sende meddelelser på. Uanset hvor i verden meddelelsen skal hen kan den ofte nå frem på få sekunder. Det er også muligt at sende den samme meddelelse til mange på én gang og man kan oprette særlige postlister, som automatisk distribuerer al post ud til alle tilmeldte modtagere.
En særlig form for elektronisk post er de elektroniske opslagstavler (messageboards). I stedet for at sende posten til en personlig postkasse, så lægges den her i store fælles postkasser, hvor alle har mulighed for at se med - eller rettere: som alle har mulighed for at tegne abonnement på. Systemet kan bedst sammelignes med åbne diskussionsklubber der har hver sit tema.
Oprindeligt var disse debatter henvist til særlige emne-inddelte ”kanaler” på det såkaldte Usenet og blev kaldt ”newsgroups”. Disse nyhedsgrupper fungerer stadig i bedste velgående og man læser og skriver ved hjælp af et særligt nyhedslæser-program som i nogle tilfælde er bygget sammen med postprogrammet (f.eks. Outlook). Men i dag er disse nyhedskanaler suppleret med et meget stort antal debatfora som ligger på hjemmesider og kan læses uden et specielt program. Mange af disse debatgrupper handler også om livssyn og religion.
Den tredje kommunikationsform som er udbredt på nettet er chatten. Chat betyder er småsnakke og på internettet kan dette forgå i små ”rum” hvor alle deltagerne online kan skrive til hinanden på en fælles tavle eller skærm. Nogle chat kræver at man er tilmeldt eller er medlem, mens andre chat er helt åbne. Ligesom debatgrupperne kan chatrummene være opdelt i emner.
Ikke mindst i de mange chatrum hersker der en særlig kultur med et eget sprog og en jargon som kan være ganske vanskelig at gennemskue i starten. Deltagerne vælger selv sit navn og evt. en særlig identitet og man meddeler sig i små korte sætninger. I nogle chatmiljøer bruges mange koder og forkortelser til at uddybe de korte sætninger.
Chatrummene kan nok bedst sammenlignes med caféer hvor især en stor gruppe stamgæster ofte mødes og hyggesnakker.
En særlig form for chat opleves i onlinegrupperne, som via et særligt program (f.eks. ICQ) sætter deltagerne i stand til chatte direkte med hinanden, sende hurtige meddelelser og filer og i øvrigt se hvornår de øvrige i gruppen er online
Endelig er der hjemmesiderne, eller rettere webstederne, som i dag er den mest synlige del af internettet. Webstederne kan opdeles i alt fra små enkeltsidede visitkort til store dynamiske og interaktive netportaler med tusindvis af sider og aktive brugere.
Webstederne kan det hele. De kan lænkes sammen så man springer rundt fra den ene side til den anden (surfer). De kan være dynamiske sådan at de henter deres indhold fra store databaser, f.eks. nyheder eller artikler. De kan være interaktive, sådan at de indretter sig efter de data som brugeren selv taster ind. De kan vise både tekst og billeder, afspille lyd og video, samt integrere alle de tidligere nævnte værktøjer, såsom post, debatgrupper, og chat. Der kan sågar afvikles hele programmer på webstederne.
Webstedet er for de fleste porten eller vinduet ind til internettet. Nogle bruger webstederne som informations- og nyhedskilder, andre bruger dem til egentlig handel eller til at finde og nedtage programmer, billeder eller andre digitale ressourcer. Andre igen bruger websteder til at kommunikere med myndigheder og virksomheder eller til ren underholdning, såsom spil, film og musik. Mulighederne er utallige.
For mange er internettet i dag stadig et legetøj eller det er måske et computerværktøj på linie med en række andre programmer. Det er under alle omstændigheder noget vi kobler os til eller starter op når vi synes vi har brug for det og derefter lukker det igen. Ligesom vi gør det med fjernsynet eller telefonen. Men dette vil snart blive anderledes. For i virkeligheden er internettet meget mere: Det er en ny teknologi, en digital platform, som er på vej til at samle alle kendte (og nye) medier i eet stort netværk.
Radio, TV, telefon, computer, video osv. er stadig elektroniske medier der bruger hver sin teknik. Men allerede i dag er det muligt også at høre radio, se TV, snakke i telefon, optage video, spille musik osv. via internettet. Og i løbet af få år vil internettet helt overtage alle de kendte medier. Pga. at alle medier i dag bliver digitaliseret vil de i fremtiden blive blandet sammen på kryds og tværs og internettet er den forbindelse som samler det hele i eet stort verdensomspændende netværk.
Hvilke konsekvenser det får for vores dagligdag kan vi endnu kun gisne om. Når vi samtidig tænker på at internettet er på vej til at blive trådløst (mobil-telefonerne bliver små internet-computere), skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at dette vil ændre vores måde at leve på, vores samværsformer, fællesskaber, sprog osv.
Internettet som vi kender det i dag er kun lige begyndelsen på en teknisk revolution som i sidste ende handler om meget mere end bare teknik. Dette leder os videre til spørgsmålet:
Nu er det jo ikke første gang at en ny og revolutionerende teknik har holdt sit indtog i vores verden. Tænk på opfindelsen af bogtrykkerkunsten, opdagelsen af elektricitet, telefonen, radioen og fjernsynet. Alt sammen er det praktiske redskaber som kan bruges til både godt og skidt. Sådan er det med alt i denne verden - også med internettet.
Der er mange negative sider ved internettet:
Ensomheden ved ikke at behøve komme udenfor døren
Den overvældende information som vi ikke magter at sortere i
Den nemme adgang til nedbrydende og skadeligt materiale
Det er korrekt, men det samme kan jo siges om TV og ugeblade. Internettet er hverken værre eller bedre end den verden som vi alle i forvejen lever i.
Vi skal som kristne forholde os til internettet og hele den digitale revolution ligesom vi skal forholde os til alt andet på jorden: være Guds tjenere ved at bruge det gode og bekæmpe det onde. Dvs. vi skal bruge internettet, så det ærer og tjener Guds vilje og vi skal modarbejde og bekæmpe alt som nedgør Gud og fjerner os fra sundt fællesskab med Gud.